Traditioner / Cirkus

Cirkus

Cirkusforestillingen har været en fast tradition i mange år, og bliver afholdt som afslutning for skolegruppen, inden de starter i ”Tidlig SFO”

I marts, den sidste måned, inden børnene stopper i børnehuset, bliver der forberedt cirkus på fuld tryk.

Der skal laves dekorationer, øves tøj skift, sange og sidste men ikke mindst kunstner. På selve dagen for cirkus, afholdes der generalprøve, for børnehusets børn og voksne, om formiddagen, og den endelige forestilling for forældre, søskende og bedsteforældre om eftermiddagen.

Efter bifaldene har lagt sig, byder børnehuset på hygge, kaffe og masser af kram, inden vi siger farvel.

 

Hvorfor er Cirkus vigtig?

Som vuggestuebarn eller børnehavebarn, har vores børn gennem flere år, nydt at sidde som tilskuer til skolegruppens cirkus, og set børnenes glæde ved at fremføre, det som de har arbejdet på så længe. Og denne glæde smitter af på tilskuerne, som ser frem til, at det netop er dem der skal lege stærk mand, eller cirkusprinsesse.

Børnene bliver bevist om kroppen, når der kommer Sommerfugle i maven

Det at turde stå frem på en scene, giver god grobund for at vokse og flytte grænser for børnene.

Vi støtter børns hjælpsomhed og fællesskabsfølelse i det at skabe noget sammen.

Børnene får brugt deres krop, sanser og motorik både fin og grov, i arbejdet som artist og de kreative processer i at forberede billetter, kulisser mm.     

 
Børnehuset Østergade