Traditioner / Løb for livet

Løb for livet

Traditionen er en udspringer af ”stafet for livet” og afholdes altid fredagen før stafetten går i gang, i starten af juli.

”Løb for livet” er et velgørenheds løb, hvor vi samler penge ind til kræftramte børn og unge, igennem donationer fra børnenes familie. Det er muligt at donere, pr runder barnet løber eller med et fast beløb

Ugerne op til, har vi særlig fokus på det, at gøre noget godt for andre, og naturligvis det, at øge vores antal runder til vores faste fredagsløb, det giver en god puls og røde kinder.

Løbet foregår rundt på børnehuset legeplads, og børnene bliver iklædt løbenr. Og pandebånd. I mange år har der været sponsoreret vand, frugt, kaffe (til forældrene), af flere af de lokale butikker her på Mors. Vi starter løbet med en fælles opvarmning, i det udsmykket børnehus, til musik og skøn opbakning fra forældrene.

 

Hvorfor er Løb for livet vigtig?

Det er desværre en kendsgerning af flere bliver ramt af kræft, og flere af vores familier kender en, eller flere som er berørt af sygdommen.

Vores fokus på sygdommen ligger I det ”at gøre noget godt for andre” hvilket vores børn kan relatere til, og som kan styrke deres empati for andre.

 De viser stor omsorg for hinanden og hjælper hinanden ved bla. At heppe og motivere hinanden på løbe ruten.

De største børn er rolle modeller for de mindre børn.

Børnene får følelsen af at være del af noget større som styrker fællesskabs følelsen
Børnehuset Østergade